click-a-site opkøber TICOM
click-a-site har indgået aftale med TICOM om at overtage TICOM's kundeportefølje. Aftalen er et resultat af vores strategi om ikke bare at vækste organisk, men også at benytte opkøb som en mulighed.
Gazelle virksomhed
click-a-site har flere gange været Gazelle virksomhed med høje årlige vækstrater, hvilket alene har været baseret på organisk vækst. Gennem vores 10 års levetid har årlige vækstrater på mellem 50 og 100 % været reglen, snarere end undtagelsen. Men eftersom vi langt fra udnytter vores produktionsapparat fuldt ud, har vi haft ønske om at vækste endnu hurtigere.
3-delt vækststrategi
Vores vækststrategi er opdelt i 3 områder. Først og fremmest har vi opnormeret vores egne salgsressourcer til at løfte det direkte salg til eksisterende såvel som nye kunder.
Dernæst fokuserer vi på udvikling af vores partnerkanal, hvor vi ønsker at være en yderst kompetent CMS-leverandør til glæde for vores partnere og deres kunder.
Endelig er det en oplagt mulighed at benytte opkøb, forudsat naturligvis, at der er tale om om den rigtige virksomhed. Og det er TICOM et eksempel på.
TICOM
TICOM's kundeportefølje har ligget fastlåst i et snævert webmiljø, hvor den enkelte kunde ikke har haft mulighed for selv at vedligeholde indholdet på sin hjemmeside. Med click-a-site CMS bliver dette nu muligt, ligesom kunderne får mulighed for at benytte de ca. 50 CMS moduler, som click-a-site i dag tilbyder.
Nye opkøb
Når TICOM's kundeportefølje er på plads i løbet af 4. kvartal 2009, vil vi forfølge vores opkøbsstrategi med yderligere opkøb. Vi har fokus på virksomheder med en størrelse, som gør det svært at følge med udviklingen indenfor CMS markedet, og som derved presses på indtjeningen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar